Partnere – Surf & Work Vorupør – kontorfællesskab i hjertet af Cold Hawaii

PARTNERE

Vi mener, at Thy har optimale forudsætninger for at være Danmarksmester i iværksætteri. Det ønsker vi at bidrage til og samle de mennesker og organisationer som er/vil være med på den rejse.

Real dania - UNDERVÆRKER

Underværker har bidraget til projekt “Iværksætteri ved Vesterhavet” med 400.000,-, som er brugt på renovering af skolens indgangsparti, facaderenovering af den gamle skole bygning – der hvor Silicon VØ er placeret, samt indvending renovering af den gamle skole bygning.

Projektet gik igang medio 2018 og har strukket sig ét år frem. Ved hjælp af frivillige kræfter er projektet blevet organiseret og realiseret, hvor lokal arbejdskræft sammen har skabt rammerne for det vi i dag kalder for Danmarks fedeste iværksætterhus!

FLAG Thy-Mors

I 2017 da Silicon VØ var i sin spæde opstartsfase godkendte FLAG vores projekt “Kontrofællesskab i Vorupør” med en bevilling på 75.000,-. Støtten  har været startskuddet for at vi har opnået yderligere økonomisk støtte. FLAG-midlerne er løbende blevet brugt på bl.a indretning af Silicon VØ og kontorartikler, som har været særdeles kærkomment og har gjort en stor forskel for udviklingen af Silicon VØ.

Vorupør i udvikling

Foreningen blev skabt af Vorupør Borger- og Vorupør Erhvervsforening, efter kommunen nedlagde skoledriften på folkeskolen i Vorupør, og ville rive skolen ned. Derfor blev der tilbudt kommunen at lokale kræfter skulle købe skolen fri af kommunen og puste nyt liv i de gamle bygninger. Kommunen godkendte forslaget og VIU blev skabt. VIU tager sig derfor at driften af hele skolen, hvorfra vi lejer dele af bygningerne til vores iværksætterhus.

sparekassen thy

Vi har indgået et samarbejde med Sparekassen Thy omkring at udvikle endnu bedre rammer for iværksættere i Thy. Sammen kan vi gøre en forskel og “spille hinanden bedre” med et tæt samarbejde, der udvikler især start-ups og generelt vores lokal samfund.

Sparekassen Thy tilbyder desuden skræddersyede produkter til iværksættere og selvstændige, som vi syntes er ret optur.

euc nordvest

Vi har indgået et samarbejde omkring sparring og vidensdeling mellem EUC og Silicon VØ. Fokus er på at udvikle iværksætteriet i Thy med afsæt i at inkludere og inspirere EUC’s elever hertil samarbejde af fælles projekter.

EUC Nordvest er en særdeleskreativ og nytænkende uddannelsesinstutition, med faciliteter og læringsprocesser der ligger i tråd med den måde vi arbejder på i Surf & Work.